top of page
Background.jpg
Great Taste
Irina lecturing at a mastercass
GREAT TASTE - ZERO WASTE Master classes & zero waste gourmet middage

I 2020 blev Rub & Stub inviteret af Den Danske Ambassade i Riga og Det Danske Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen til at være en central aktør i deres ambitiøse projekt, Great Taste Zero Waste. Projektet havde til formål at fremme reduktion af madspild og bæredygtige praksisser inden for restaurant- og fødevaresektoren i Norden og Baltikum.

I løbet af projektet afholdt Rub & Stub en praktisorienteret masterclass om reduktion af madspild for lokale kokke og en gourmet zero-waste middagsoplevelse i Riga. Vi deltog ydermere i en konference om grøn tænkning og minimering af madspild. I Tapa afholdt vi endnu en masterclass for køkkenpersonalet på NATO-basen med fokus på at reducere madspild i deres daglige drigt. Afslutningsvist afholdt vi endnu en gourmet-zero waste middag i Tallinn for lokale politikere, ambassadører, influencers, interessenter og fødevarefagfolk.

Projektets succes førte til en invitation til at vende tilbage til Riga i 2020 for at afholde endnu en masterclass, gourmet zero-waste middag og holde et oplæg ved en stor hybridkonference om bæredygtige praksisser inden for fødevaresektoren. Derudover bidrog vi til et "madspilds-kit" til alle deltagerne for at sikre den fortsatte spredning af viden og praksisser til at reducere madspild.
 

DSC06136-1 copy.jpg

THE FOOD RESCUE
Madspildsindsatsen på Roskilde Festival

Siden 2018 har Rub & Stub været ansvarlig for Food Rescue på Roskilde Festival. I tæt sam-arbejde med FødevareBanken og et hold på omkring 100 frivillige sørger vi for at indsamle, registrere og forarbejde overskudsmad fra festivalen. Herefter distribueres det til organisationer, der arbejder med socialt udsatte. Det er vigtigt, at vi er ressourcebevidste i vores håndtering af maden og samtidig sikre, at modtagerne får mest mulig glæde af den. Overskudsvarer med lang holdbarhed behandler vi ikke, men distribuerer direkte. Overskudsvarer, der løber på dato, forarbejder og indfryser vi for at sikre længere holdbarhed. Derfor laver vi bla. hvert år bechamelsovs af de kæmpe mængder mælk, der er i overskud.

 

I 2019 håndterede vi næsten 23 tons overskudsmad, hvilket svarer til cirka 57.000 måltider.

Med indsatsen er det vores mål at minimere det samlede madspild på Roskilde Festival og hjælpe socialt udsatte ved at redistribuere overskudsmaden fra festivalen. Samtidig med det, er projektet et stærkt og meningsfuldt fællesskab for frivillige, der brænder for bæredygtighed og socialt ansvar.

foodrescue.dk

instagram.com/rf.foodrescue

Waste
Up round.png
Background
Youth
The eatery
People dining
SPISEHUSET RUB & STUB
Et spisehus mod madspild

I august 2013 åbnede Spisehuset Rub & Stub sine døre i hjertet af København. Spisehuset var et banebrydende koncept, hvor menuerne var baseret på overskudsvarer, og hvor driften primært blev udført af frivillige. Missionen var simpel: at skabe opmærksomhed om det massive problem med madspild ved at vise gæsterne, at restaurantmad af høj kvalitet kunne laves af ingredienser, der ellers ville være blevet smidt ud. I Spisehuset formåede vi at skaffe overskudsvarer og lave procedurer, der havde til formål at forebygge både tallerken- og køkkenspild. Vi prioriterede også at kommunikere problematikken og agendaen til vores gæster og opfordre dem til at deltage i kampen mod madspild. Spisehuset var en stor succes med fuldt hus hver dag og innovative menuer, vores opfattelse af værdien af overskudsvarer. Spisehuset spillede en vigtig rolle i at sætte madspild på den danske dagsorden.

 

I 2016 lukkede Spisehuset, men Rub & Stub fortsætter med at bygge videre på det fundament, vi skabte i Spisehuset. Vi er fortsat engagerede i vores mission om at reducere madspild og skabe opmærksomhed på problemet.
 

Students cooking

UNGE MOD MADSPILD
Et projekt på de Danske Højskoler

I 2016 modtog Rub & Stub en pulje fra Fødevareministeriet og Miljøministeriet til at udvikle, gennemføre og evaluere et forløb, der skulle reducere og skabe opmærksomhed om madspild på de danske folkehøjskoler.

 

Vi designede og gennemførte workshops, foredrag, aktiviteter til måling af spild, nudging-kampagner og madbegivenheder på en lang række danske folkehøjskoler i løbet af 2017.

 

Projektets primære mål var på kort sigt at reducere skolernes eget madspild og på længere sigt at inspirere, motivere og engagere  eleverne til at blive madspildsambassadører i deres eget liv - også efter deres højskoleophold.

Unge Mod Madspild blev grundlaget for Rub & Stubs fortsatte aktiviteter med madspildsworkshops, som vi stadig ynder at afholde på alle typer af skoler.

Læs mere om vores workshops for skoler her.
 

Up round.png
bottom of page